Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Synlig læring

Det handler om at identificere hvad der virker i en undervisning.

Hvad er synlig læring

”Synlig læring” er kendetegnet ved passioneret og inspireret undervisning ifølge forskeren og forfatteren John Hattie, der står bag bogen ved samme navn. Synlig læring handler blandt andet om:

  • At gøre de studerendes læring synlig for lærerne
  • At se læringen gennem de studerendes øjne (fx. via observationer, evalueringer, samtaler)
  • At identificere de kvaliteter, der gør en forskel for de studerendes læring
  • At evaluere effekten på de studerendes læring af det, vi gør
  • At kende de studerendes faglige udgangspunkt og nærmeste udviklingszone
  • At udfordre de studerende mest muligt hver dag
  • At samle og anvende viden om den enkelte studerendes udviklingsmuligheder
  • At have en bred vifte af undervisningsstrategier i det daglige undervisnings- repertoire
  • At kende sin virkning!

Hvorfor synlig læring

Fra undervisning til læring

At bevæge sig hen mod en forståelse af læring betyder, at vi må forholde os til den enkelte studerendes private verden og den semiprivate verden, en skoleklasse eller gruppe er. Nøglen er det, der foregår i den enkelte studerendes hjerne.

Der er ifølge Hattie fire hovedmåder at tænke på, når man skal forstå, hvordan den studerende lærer:

  • Den studerendes evne til at tænke.
  • Deres kapacitet til at tænke på forskellige niveauer.
  • Deres katalysator for læring.
  • Deres kompetence efterhånden som de får fremskridt.

Vores undervisere kan ikke antage, at vores studerende har hensigtsmæssige strategier for de enkelte læringsaspekter. Derfor er der et stort behov for at forøge den tid, lærere bruger sammen med den studerende. Og der er brug for en klar strategi i forhold til at give feedback.

Det, der virker – det handler om at identificere hvad der virker i en undervisning:

Hattie udarbejdede på baggrund af sin forskning seks vejvisere til fremragende læring:

  • Læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring.
  • Læreren må være vejledende, påvirkende, omsorgsfuld og aktivt passioneret engageret i undervisnings- og læringsprocessen.
  • Lærere må være bevidste om hver eneste elevs viden og kunnen og være i stand til at konstruere mening og meningsfulde oplevelser på den baggrund. Læreren må have tilstrækkelig viden om og forståelse af det faglige stof til at give meningsfuld og hensigtsmæssig feedback, så hver enkelte elev progressivt bevæger sig igennem læreplanens niveauer.
  • Lærere og elever må kende læringsmålene og kriterierne for målopfyldelse i lektionerne, vide, i hvilket omfang samtlige elever opfylder disse kriterier, og vide, i hvad næste skridt er i lyset af afstanden mellem elevernes nuværende viden og forståelse og kriterierne for: ”Hvor er du på vej hen?”, ”Hvordan klarer du dig?” og ”Hvor skal vi hen herfra?”.
  • Lærere må bevæge sig fra enkeltideer til mange forskellige ideer og derefter forklare og udbygge disse ideer, så eleverne konstruerer og rekonstruerer viden og ideer. Det er ikke viden eller ideer i sig selv, men elevernes konstruktion af denne viden og disse ideer, der er det afgørende.
  • Skoleledere og lærere må skabe skoler, lærerværelser og klasserum, hvor fejl bydes velkommen som en læringsmulighed, hvor forkastelse af ukorrekt viden og forståelse bydes velkommen, og hvor lærere kan føle sig trygge ved at lære, lære om igen og udforske viden og forståelse. (Hattie,2013:47) .

Hvordan bruger vi det

Vi arbejder meget med feedback med hver enkelt studerende. God feedback afklarer 3 hovedspørgsmål:

  1. Hvad er mine mål?
  2. Hvordan klarer jeg mig?
  3. Hvor skal jeg hen herfra?

Spørgsmålene relaterer sig til læringsmål, klarhed, udfordring og forpligtigelse. Det helt centrale for dette er, at det ikke kun er læreren, der har den viden. Det er lige så vigtigt at eleven har den. Viden om hvad det er, der skal læres, er første skridt på vejen til en forståelse af, hvilken indsats der skal ydes.

Mange ved meget om feedback og har fået det i en eller anden form. Udfordringen er, at der er lige så mange forskellige former for feedback, som der er udøvere. Her mener Hattie, at vi har mulighed for at opnå en stor progression, hvis vi arbejder mere systematisk med feedback og bliver enige om en praksis.

Hattie har i sin forskning fundet ud af, at feedback er en af de faktorer, der har den allerstørste virkning på elevpræstationer, men samtidigt også, at det er en af de mest variable påvirkninger (Hattie, 2013:210).

For at gøre feedback mere virkningsfuld er der behov for at vide meget mere om, hvordan eleven sætter sig faglige mestringsmål. Det gøres kun med en tæt og systematisk feedback med den enkelte elev.

Det er vigtig at dosere feedback, så det der siges, kan høres og tages ind af eleven. I Danmark har vi længe haft tradition for elevsamtaler, men hyppighed, mål med samtalen mv. har været vidt forskelligt afhængigt af skole og den enkelte lærer.

Hvis feedback skal skabe positive forandringer skal den opfylde tre betingelser:

  1. Den lærende skal have brug for den.
  2. Den lærende skal være villig til at tage imod den og have tid til at bruge den.
  3. Den lærende skal være villig og i stand til at bruge den.

 

Jeg kan godt se ideen i Synlig læring, og jeg tror på, at vi skal involvere eleverne i deres egen læring. Men hvis en elev med autisme ikke når sit mål, ser han det som en klar fiasko, så jeg skal gøre meget ud af at stille mål op, som jeg er sikker på, eleverne når” (lærer om brugen af synlig læring på børn med autisme)